Læs om dialogmødet om visioner for et nyt frivillighedscharter

D. 30. april havde social- og integrationsminister Karen Hækkerup, kulturminister Marianne Jelved og ministeren for sundhed og forebyggelse Astrid Krag inviteret frivillige foreninger og andre interesserede til dialogmøde om visioner for det nye frivillighedscharter. Ca. 270 deltagere mødte op i Arkitektskolens festsal, hvor mødet blev holdt.

Karen Hækkerup bød de mange deltagere velkommen og slog fast, at et frivillighedscharter ikke er noget, der skal trækkes ned over hovedet på folk, men mere ses som et inspirationskatalog.

Der blev afholdt i alt otte korte oplæg i løbet af dagen som inspiration til debat i plenum imellem oplæggene.

Ældre Sagen
Michael Teit Nielsen, der er underdirektør i Ældre Sagen ser hellere, at kommunerne samarbejder med frivillige foreninger, frem for selv at rekruttere og organisere frivillige. Når kommunerne selv organiserer frivillig arbejdskraft overser de det særlige, foreningerne kan, fx fastholde etiske retningslinjer, demokratisk organisation, uddannelse og forsikring af frivillige.

DGI
Søren Møller, formand for DGI fremhævede, at de frivillige ikke er frivillige for at redde velfærdssamfundet, men for at gøre noget for og sammen med andre. Der er i de senere år sket et skred i rollefordelingen mellem stat, marked og civilsamfund.

Frivilligt arbejde skal være konkret, muligt og nødvendigt, nærværende og forbundet med lyst og glæde.

DUF
Signe Bo, formand for DUF slog fast, at Foreningsdanmark bestemt ikke er i tilbagegang, tværtimod er der flere og flere unge, der bliver frivillige i foreninger, og mange der starter nye foreninger. Foreningerne løfter en vigtig opgave i forhold til demokratisk dannelse, og skaber tillid og sammenhængskraft i samfundet.

Signe Bo ser ikke foreningerne som værende i opposition til kommunerne, men ser derimod fordele for begge parter ved at indgå mikropartnerskaber.

Hjerteforeningen
Henrik Steen Hansen, formand for Hjerteforeningen mener, at det er vigtigt med klart definerede roller kommunerne og de frivillige imellem. Foreningerne definerer indholdet, mens kommunerne søger for rammerne.

Køge Kommune
Marie Stærke, borgmester i Køge Kommune, startede med at slå fast, at hun ikke ser frivilligt arbejde som ulønnet kommunal arbejdskraft. I Køge satser de på at indgå partnerskaber, der giver mening for begge parter. Hun ser gerne at både kommune, region og stat indleder og påtager sig ansvar for at samarbejde med frivillige foreninger.

Dansk Erhverv
Marie Louise Rasmussen, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, ser ikke bare frivillige som et supplement, men i stand til at løfte velfærdsopgaver. Hun opfordrer til at få ildsjælene tilbage i den offentlige opgaveløsning.

BL- Danmarks Almene Boliger
Palle Adamsen, formand for BL, fortalte at der er ca. 20.000 frivillige på det almennyttige boligområde – dels dem der er engageret i beboerdemokratiet, dels dem der laver arrangementer og projekter i boligområderne.
De almene boliger kan også være en del af løsningen af velfærdsopgaver.

ISOBRO
Robert Hinnerskov, generalsekretær i ISOBRO, ser gerne, at frivillighedschartret kan give et fælles sprog, der gør det muligt at tale om vores forskelligheder. Herudover er det vigtigt at værne om organisationernes mandat og inddrage konsekvenserne for de frivillige foreninger ved nye love.

Afrunding ved de tre ministre
Karen Hækkerup kommenterede på de foregående oplæg og debatten. Bl.a. slog hun fast, at folk på overførselsindkomst skal have mulighed for at arbejde frivilligt uden at være bange for hvad der sker med dem økonomisk.

Marianne Jelved talte om den demokratiske dannelse deltagelse i foreningslivet giver.

Astrid Krag fortalte, at der på sundhedsområdet er gode traditioner for samarbejde mellem patientforeninger og det offentlige. Patientforeningerne udfordrer, udvikler og kvalificerer de offentlige tilbud.

Debat

Et udpluk af kommentarer/spørgsmål fra deltagerne:

  • Udgifter for transport i forbindelse med frivilligt arbejde bør kunne trækkes fra
  • Ved at hjælpe andre som frivillig kan ressourcesvage personer opbygge kompetencer
  • Ønske om afbureaukratisering i forbindelse med puljeansøgninger
  • Ønske om mere samarbejde på tværs af foreninger med fælles snitflader
  • Mere overskuelighed i forhold til puljer samlet set
  • Tættere samarbejde mellem kommunen og det lokale foreningsliv
  • Der er to udfordringer ved definitionen på frivilligt socialt arbejde: 1) Frivilligt arbejde er ikke kun til gavn for andre end en selv, men i høj grad også for en selv (empowerment). 2) Det skal være formelt organiseret – hvad med de uorganiserede?
  • Også vigtigt at samspillet med de fagprofessionelle tages med – se Spillereglerne fra Frivilligt Forum og FOA, m.fl.
  • Husk de små foreninger
  • Der er et paradigmeskift på vej i forholdet mellem det offentlige, markedet og civilsamfundet. De frivillige har serveretten i forhold til hvor grænserne går og hvad de vil være med til
  • Der blev efterlyst en civilsamfundsstrategi fra regeringen.
  • Der bør inviteres bredt ind politisk i forhold til det nye charter, så det kan overleve et evt. regeringsskift